Ligamentsmerter under graviditeten – hvorfor opstår de?

Allerførst: Lad os tale om, hvad ligamentsmerter er. Ligamenterne fungerer som elastikker, der sidder på hver side af livmoderen og holder den stabilt på plads. Når livmoderen vokser, bliver ligamenterne strukket, hvilket kan resultere i smerter, der spænder fra en let ømhed til pludselige, jagende smerter nederst i maven eller lysken. Ligamentsmerter kan føles som små lyn eller stik, især når du foretager pludselige bevægelser som at rejse dig hurtigt, vende dig i sengen eller nyse.

Det er meget forskelligt fra gravid til gravid, hvornår ligamentsmerter starter, men mange gravide beskriver dem især i de tidlige uger af graviditeten – typisk omkring uge 15-20, men for nogle allerede tidligere. Selvom det kan føles ubehageligt, er ligamentsmerter altså helt normale og ufarlige – kroppen arbejder ganske enkelt på at gøre plads til babyen. Du kan hjælpe dig selv ved at bevæge dig lidt langsommere og mere forsigtigt, når du mærker smerterne, og give dig selv mulighed for små pauser i løbet af dagen. Varme (fx et varmt bad eller en varmende roll-on som vores Heat) kan også give lindring.

Du bør dog kontakte din læge eller jordemoder, hvis smerterne er meget kraftige, konstant til stede og ikke lindres ved hvile, eller hvis du samtidig oplever blødning eller andre symptomer, som bekymrer dig.

Udflåd under graviditeten – hvad er normalt?

Foruden ligamentsmerterne oplever de fleste gravide øget udflåd. Måske føles det som om, du har enormt meget udflåd sammenlignet med tidligere – og selvom det kan virke generende, er det faktisk kroppens måde at beskytte dig og din baby på. Normalt udflåd under graviditeten er hvidligt eller klart, lidt tykt eller slimet i konsistensen, og har typisk ingen lugt eller kun en let syrlig duft.

Det øgede udflåd skyldes hormonelle forandringer og øget blodgennemstrømning, som gør slimhinderne ekstra fugtige. Mængden varierer, og for nogle gravide er trusseindlæg nødvendigt for at føle sig godt tilpas.

Selvom meget udflåd kan være irriterende, er det altså helt normalt. Sørg blot for god intimhygiejne med mild, parfumefri sæbe udvendigt og bomuldstrusser, der lader huden ånde. Undgå overdreven vask eller indvendig rens, da det kan forstyrre den naturlige balance.

Hvornår er udflåd tegn på infektion?

Selvom langt det meste udflåd er harmløst, skal du reagere, hvis det ændrer sig tydeligt. Vær opmærksom på følgende tegn, som kan indikere infektion:

• Kraftig lugt (fisket, surt eller råddent)

• Grønt, gråligt eller kraftigt gulligt udflåd

• Kløe, svie eller irritation

Disse symptomer kan være tegn på en infektion, som let kan behandles hos lægen. Det samme gælder, hvis du får kraftigt hvidt udflåd med klumper og kløe – her kan der være tale om en svampeinfektion, hvilket også er almindeligt under graviditeten og nemt kan behandles.

Hvad med brunt eller blodigt udflåd?

En lille smule brunt udflåd er ofte blot gammelt blod, og kan opstå efter samleje eller efter en indvendig undersøgelse. Det er som regel harmløst. Men oplever du decideret frisk blødning, bør du kontakte din læge eller jordemoder for at få det tjekket. 

Hvis du er interesseret, kan du læse: Blødning i graviditeten - det skal du vide

Sidst i graviditeten kan du opleve mere vandigt eller tyndt udflåd, hvilket ofte er normalt. Hvis du oplever større mængder klart væske, bør du få undersøgt, om det kan være fostervand, der siver.

Gode råd – sådan passer du godt på dig selv:

• Hold god intimhygiejne, men vask kun udvendigt med vand og eventuelt mild, parfumefri sæbe

• Brug bomuldsundertøj, der tillader huden at ånde

• Trusseindlæg er ok – vælg dem uden parfume, og skift ofte

• Kontakt altid lægen eller jordemoderen, hvis dit udflåd pludseligt ændrer karakter, lugter dårligt, eller hvis du føler dig bekymret.

Husk: Øget udflåd og ligamentsmerter er oftest helt naturlige tegn på, at din krop passer godt på dig og din baby. Vær god ved dig selv, og tøv aldrig med at søge råd hos en fagperson, hvis du føler behov for ekstra tryghed.